Kender du sirenevarslingssignalerne?

29-04-2017

Onsdag den 3. maj klokken 12 testes det landsdækkende sirenevarslingssystem. Afprøvningen af sirenerne finder sted hvert år den første onsdag i maj.

Når sirenerne lyder landet over på onsdag, er der ikke fare på færde. Det sker for at afprøve varslingssystemet, og for at befolkningen skal lære sirenevarslingssignalerne at kende.

 

Fakta:

Der er opsat i alt 1.078 sirener på bygninger eller master i byer og byområder med flere end 1.000 indbyggere.

- Sirenerne kan høres af omkring 80 % af befolkningen. I områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet varsle ved at bruge mobile sirener.

- Sirenerne har egen nødstrømsforsyning, så de også kan virke under strømafbrydelser.

- Foruden den årlige test med lyd afprøves sirenerne hver nat året rundt uden lyd.

 

Torben Vesterskov Jensen der er ekspert i sikkerhed og som til dagligt arbejder i Beredskabsforbundet, fortæller at der under testen vil lyde tre signaler:


1. Varslingssignal: Først lyder der et varslingssignal. Varslingssignalet består af en tone, som stiger hurtigt og derefter falder langsomt. Tonen lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder.


2. Varslingssignal gentages: Efter cirka tre minutter gentages varslingssignalet.


3. Afvarslingssignal: Efter yderligere tre minutter afgives et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang ensartet tone, som varer 45 sekunder.
 
Ring ikke til 1-1-2, fordi sirenerne hyler
Når sirenerne hyler onsdag den 3. maj klokken 12, er der som nævnt tale om en test. Man skal ikke ringe til 1-1-2 eller 1-1-4, fordi sirenerne hyler – hverken under testen, eller hvis sirenerne tages i brug på baggrund af en reel fare. Desværre oplever vi hvert år både under test men også de få gange om året hvor der er en reel trussel hvordan 1-1-2 funktionen belastes af unødvendige opkald, der i sidste ende kan blokere for livsvigtige opkald til alarmcentralen, siger Torben Vesterskov Jensen.

Når det er alvor
I tilfælde af en virkelig faresituation, hvor sirenerne tages i brug, er det vigtigt at vide, hvad sirenesignalerne betyder, og hvordan man skal reagere. Når varslingssignalet lyder, skal man:
• Gå inden døre, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.

• Søge informationer via DR eller TV2. Her vil der være meddelelser fra politiet eller andre myndigheder. DR og TV2 vil desuden bringe informationer om varslingssituationen på tekst-tv side 150.
 
Når faren er overstået, vil sirenerne afgive afvarslingssignalet, og medierne vil orientere om, at der er sket en afvarsling.

Torben Vesterskov Jensen oplyser også, at forældrene skal huske at fortælle deres børn hvad signalerne betyder, og hvordan de skal forholde sig. Især de lidt større børn som ofte er alene hjemme efter skole eller som f.eks. er alene på rideskolen, selv cykler til og fra fritidsaktivitet eller fungere som børnepassere. Det er vigtigt at alle reagere instinktivt når alarmen lyder, da sirenerne ikke aktiveres for sjov.

Tillid til systemet

For at varslingssystemerne i Danmark skal have fuld effekt, så er det af vigtigste karakter at borgere har tillid til at når de høre en sirenevarsling så er det alvorligt. Der er mange eksempler på, hvad man ikke skal gøre fortæller Torben Vesterskov Jensen.

Det er helt naturligt at det nysgerrige menneske, som vi alle er, lige skal se om det nu også er rigtigt at der er en fare, men her er tilliden vigtig. Det er ikke smart at åbne vinduet for at lugte om det nu kan være rigtigt at der er noget i luften. Giftige gasser fra eksempelvis brande kan ikke altid lugtes eller smages – men derfor kan det være yderst sundhedsskadeligt at indånde dem.

Ligeledes er det ikke sikkert at du lige kan se hvad der foregår 200 meter nede af vejen, men det kan ske at der er en bombetrussel, en væltet lastbil med kemikalier eller andet som kan være til fare for de personer der er i nærheden. Borgere skal altid have tillid til, at sirenerne ikke aktiveres for sjov – bortset fra første onsdag i maj – og skal derfor altid reagere som beskrevet, mener Torben Vesterskov Jensen.

Gratis uddannelse

I tilfælde af naturkatastrofer, terror eller pandemier har Beredskabsforbundet sammensat en uddannelse hvor borgere kan blive uddannet som ”Robust Borger”. Det er gratis for hele familien at deltage på kurset som afholdes lokalt i hele landet.

Redningsberedskabet vil altid rykke ud til livstruende situationer, men myndighederne kan ikke garantere at der hurtigt er hjælp til alle.

Nogle situationer, eksempelvis storm, forsyningssvigt eller ekstremt vintervejr, kan betyde at du og din familie skal kunne klare sig selv i længere tid.

Som borger skal du gerne være parat på at kunne klare dig selv i op til 72 timer, og det kræver viden og forberedelse. Der kan indhentes mere viden om kurset på www.RobustBorger.dk

Kilde: beredskab.dk